Grib din læser

Mennesker har alle dage fortalt historier. Før skriftsproget kom, gik historierne fra mund til mund, og når du i dag vil fortælle en historie, bruger du stadig nogle af de ældgamle tricks for at få dine tilhørere til at høre efter og hænge på hele vejen.

Efterhånden blev de her fortællegreb sat ind i en model, som i dag er den mest anvendte inden for filmindustrien, og den bliver i stor udstrækning også brugt i romaner og andre fortælleformer. Når du skriver om dit liv, kan du også bruge nogle af elementerne fra modellen, især hvis du vælger den fremgangsmåde, som jeg anbefaler: At skrive en række afsluttede anekdoter og historier om væsentlige begivenheder i dit liv.

Men husk: Hvis du først lige er gået i gang med at skrive, er det vigtigt, at du fokuserer på at skrive om episoder fra dit liv uden at tænke på modeller. Så kan du senere kigge på, om du kan løfte fortællingerne ved hjælp nogle af de elementer, jeg vil præsentere dig for her.

Modellen har syv punkter, og jeg gennemgår dem herunder, efterfulgt af et tekstuddrag fra en virkelig begivenhed, så du har mulighed for at se, hvordan den kan bruges.

1. En krog i læseren (anslag)
Fortæl i en eller to sætninger, hvad læseren kan forvente, uden at røbe for meget. Væk læserens nysgerrighed og forventning. Her må du gerne give et hint om, hvad der kommer til at ske senere.

En dag i nullerne fandt jeg ud af, at perlesten og børn i sandaler var en meget dårlig kombination.  

2. Præsentation
Fortæl lidt om de personer, der er med, hvor det foregår, evt. tid på året eller årstal. Fokuser på det, der er vigtigt for læseren at vide for at forstå baggrunden for handlingen. Hvis årstallet eller årstiden ikke er vigtig, så lad være med at tage det med. Derudover må der allerede her gerne være en antydning af, hvad der er på spil i historien. Konflikt, drama, spænding eller et problem, der skal løses.

Vores drenge var stadig børnehavealderen, min mand var leder for en lokal forening. Vi skulle på udflugt til en dyrepark, og for en gangs skyld var vi ikke sent på den. Det skulle der hurtigt blive lavet om på. 

 3. Yderligere detaljer (uddybning)
Sørg for, at læseren kan identificere sig med hovedpersonen, så dramaet ikke bliver ligegyldigt. Det kan du fx gøre ved at give indblik i tanker eller følelser. Men detaljer og situationer, som mange vil kunne sætte sig ind i, kan også skabe identifikation. Skub derefter endnu engang til læserens nysgerrighed og forventning om, at der sker noget ”farligt” lige om lidt. Drej lidt mere på konfliktskruen.

Bagsmækken på vores Toyota stationcar stod åben, vores ældste søn gik og sparkede i stenene, selv om han flere gange fik at vide, at han skulle holde op. Hvis jeg havde vidst, hvad der ville ske, havde jeg nok spændt ham fast i bilen med det samme.

4. Ingen vej tilbage (point of no return)
Her sker der en afgørende hændelse, som gør, at konflikten ikke længere kan afværges. Der er nu et tydeligt problem, som er nødt til at blive løst. På dette punkt kan læseren umuligt lægge fortællingen fra sig, før løsningen er fundet.

På et tidspunkt fik han selvfølgelig en sten ind i sandalen. Så han lavede et ekstra kraftigt spark ud i luften. Stenen fløj ud med det samme. Den fik ordentligt med fart på og ramte bagruden helt rent. Normalt kan en bagrude godt tåle et stenslag af den kaliber – men bagklappen stod jo åben, så stenen ramte fra INDERSIDEN. Ruden splintredes i en million små bitte stumper, vi stadig flere år efter fandt rester af i indkørslen.

5. Konfliktoptrapning
Hovedpersonen forsøger at løse problemet, men du må gerne trække det lidt ud. Beskriv forhindringerne og lad læseren tro, at en løsning nærmest er helt umulig. Presset på personerne i historien stiger, og spændingen øges.

Hvis vi ikke havde været stresset før, så blev vi det nu. Min mand ringede til de andre, der allerede holdt klar ved foreningslokalet. De måtte køre uden os, og så måtte vi slutte os til dem senere. Han fandt plastic og gaffatape frem og begyndte at dække hullet, hvor bagruden havde siddet. Jeg kan ikke huske, om vores søn fik skældud. Det gjorde han sikkert, selv om det jo ikke var med vilje.
Jeg hader at komme for sent. Drengene blev puttet ind i bilen, mens min mand stadig baksede med plastic og tape.

6. Klimaks
Nu kommer konfliktens og historiens dramatiske højdepunkt, men også (forhåbentlig) løsningen. Læseren får endelig at vide, hvordan det ender.

Jeg stod sådan lidt rastløst og så til, og en af de ting, jeg er god til, når jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal gøre af mig selv, det er at snakke. Jeg rømmede mig. Så kom det.
”Jah … øh … om et par år vil vi sikkert grine ad det her.”
Min man stoppede og pillede tapen, han lige havde bidt af rullen, ud af munden.
”Skulle vi ikke hellere starte nu?” sagde han.
Det var lige det, der skulle til. Vi knækkede begge to sammen af grin.

7. Nedtrapning og afslutning (udtoning)
Her bliver kaos til orden igen, enten den gamle orden eller en ny. Det er også her, du kan flette en morale ind og bearbejde begivenheden følelsesmæssigt eller psykologisk. Hvis du vil, kan du knytte an til historiens begyndelse.

Drengene gloede nysgerrigt på os omme fra bagsædet, lettede over, at den dårlige stemning så ud til at være forsvundet. Plastikken blev monteret færdig, og vi drønede af sted. De andre var ikke begyndt at gå ind i parken, da vi kom, så forsinkelsen var ikke noget problem.
Behøver jeg fortælle, at vi havde en alle tiders dag?

Hvis du synes, du kan genkende den her model fra skolen, så har du ret. Den kaldes berettermodellen eller Hollywoodmodellen, og den bruges til analyse af film og tekster. Men som du kan se, kan du også bruge elementer fra den, når du skriver om dit liv.

Det er muligt, at du ikke kan få alle dine historier til at passe ind i modellen, og det er også helt fint. Det er dog altid godt at få begyndelsen af historien til at fange læseren med det samme, og det er også en god ide at lade klimaks komme så sent som muligt. Hvis du blot husker disse to tommelfingerregler, er du godt kørende. Og husk også, at det ikke kan anbefales at skrive og rette samtidig. Så hvis denne model får dig til at gå i stå, så glem den til at begynde med. Du kan altid vende tilbage og redigere dine historier senere.

God fornøjelse med skriveriet.