
Du var måske kommet godt i gang.
Du havde historier, du gerne ville fortælle, og du havde besluttet dig for, at nu skulle din livsfortælling skrives.
Men så skete der noget.
Måske ved du ikke længere, hvad du skal skrive om.
Måske virker projektet pludselig alt for stort.
Eller måske sætter du dig ved computeren – og opdager, at du meget hellere vil tømme opvaskemaskinen, tjekke din mail eller gøre noget helt tredje.
Skrivelysten er simpelthen forsvundet.
Det betyder ikke, at du skal opgive din livsfortælling.
Du har måske bare brug for at prøve noget andet.
Det er ikke altid mangel på idéer, der får os til at gå i stå
En skrivekrise kan have mange årsager.
Måske er du begyndt kronologisk fra en ende af, og pludselig virker det uoverskueligt at skulle igennem et helt liv.
Måske er du blevet usikker på, hvilke historier der egentlig er værd at fortælle.
Måske ved du ikke helt, hvem du skriver til – og derfor bliver du i tvivl om både indhold og tone.
Eller måske har du ganske enkelt mistet forbindelsen til den oprindelige grund til, at du gerne ville skrive din livsfortælling.
Det er nogle af de forhindringer, vejledningen hjælper dig med at arbejde videre fra.
For når du finder ud af, hvad der bremser dig, bliver det også lettere at finde en vej videre.

Sådan overvinder du din skrivekrise er en praktisk PDF-vejledning til dig, der gerne vil skrive om dit liv, men har svært ved at komme videre.
Du får 10 forskellige øvelser og greb, du kan prøve af.
Nogle hjælper dig med at få ordene til at flyde igen.
Andre hjælper dig med at vække minder og finde nye historier.
Og nogle går et spadestik dybere og hjælper dig med at undersøge, hvorfor du skriver, hvem du skriver til, og hvad du egentlig gerne vil give videre.
Du skal ikke nødvendigvis bruge alle 10.
Find dem, der passer til det sted, hvor du er gået i stå.
Når vi ikke kan komme videre, er det fristende at sidde endnu længere foran det tomme dokument og vente på, at den rigtige sætning dukker op.
Men måske skal du i stedet ryste posen lidt.
I vejledningen bliver du blandt andet introduceret til:
Hurtigskrivning
Sæt et ur og skriv løs uden at bekymre dig om, hvorvidt det bliver godt. Ofte dukker idéerne først op, når fingrene allerede er i gang.
Skattejagt i dit eget hjem
Ting, fotografier og arvestykker kan vække historier, du ikke har tænkt på i årevis.
Kreative benspænd
Små begrænsninger kan tvinge hjernen ud af de vante spor og få dig til at lege med sproget igen.
Og det er kun nogle af mulighederne.
Sådan overvinder du din skrivekrise er en 20-siders e-bog, du kan vende tilbage til, hver gang skriveriet går i stå.
Du får:
✓ 10 forskellige veje til at komme videre med din livsfortælling
✓ konkrete skriveøvelser, der kan få fingrene og tankerne i gang
✓ inspiration til at vække minder og opdage nye historier
✓ kreative øvelser, der får dig ud af dine vante skrivespor
✓ hjælp til at genfinde din motivation
✓ hjælp til at blive mere bevidst om, hvem du skriver til
✓ metoder, du kan tage frem igen, næste gang du går i stå
Du behøver ikke arbejde dig slavisk gennem vejledningen fra ende til anden.
Vælg den øvelse, der taler til dig lige nu – og prøv den af.
Det er også sådan, vejledningen selv er tænkt: Nogle af teknikkerne kan bruges igen og igen, mens andre måske ikke er relevante for dig lige nu.
Det er nemt at tænke:
Jeg går videre med min livsfortælling, når inspirationen kommer tilbage.
Men inspiration opstår ikke altid, mens vi venter.
Nogle gange kommer den, fordi vi begynder at skrive.
Fordi vi prøver en ny øvelse.
Finder et gammelt fotografi frem.
Skifter omgivelser.
Leger med sproget.
Eller pludselig husker, hvorfor vi overhovedet begyndte.
Det vigtigste er ikke, at du skriver perfekt.
Det vigtigste er, at du får gang i skriveriet igen.
Jeg hedder Heidi Bobjerg, og jeg hjælper mennesker med at skrive om deres liv.
Jeg ved, at det kan være svært at holde fast i et stort skriveprojekt over længere tid.
Derfor har jeg samlet en række af de øvelser og greb, du kan prøve, når du mærker, at skriveriet går i stå.
Du behøver ikke finde den perfekte løsning.
Du skal bare finde én, der får dig videre.
Sådan overvinder du din skrivekrise er en e-bog, du kan downloade og bruge med det samme.
Du får 10 forskellige øvelser og greb, der hjælper dig med at genfinde inspirationen, få nye idéer og komme videre med din livsfortælling.
Pris: 79 kr.
Din livsfortælling behøver ikke blive skrevet i ét langt stræk.
Det er okay at gå i stå.
Find en ny vej ind.
Skriv de første linjer.
Og kom videre derfra.