Er du gartner eller arkitekt?

Det er ingen hemmelighed, at mennesker er forskellige, og derfor motiveres vi ikke af det samme, når vi gerne vil i gang med at skrive om vores liv. Tilgangen til opgaven kan også være meget forskellig.

Det siges, at der overordnet er to måder at gribe skriveprocessen an på: Enten har du en tendens til at planlægge meget nøje, før du går i gang med at skrive, eller også springer du lige ud i det og begynder, uden at du har nogen overordnet plan. Med andre ord opfører du dig enten som en arkitekt, der laver en tegning, før han begynder at bygge huset, eller som en gartner, der planter et træ og lader det vokse vildt for at beskære det sidenhen.

Selvfølgelig er det en grov forenkling, men det kan hjælpe dig til at stille skarpt på styrker og svagheder i din måde at skrive på. Hvis du har en stærk tendens i den ene retning, kan du have fordel af også at tage nogle elementer fra den anden ind i din fremgangsmåde. Lad os se på de to yderpunkter.

”Arkitekter” kan godt lide at planlægge deres arbejde meget detaljeret, før de går i gang. Nogle arkitekter bruger så meget energi på planlægningsfasen, at de næsten har skrevet historien, før de faktisk går i gang. De ved alt om alle de personer, der optræder i historien, og de har en detaljeret plan for, hvad der skal ske i historien, så overskrifter og stikord til kapitlerne allerede er på plads, før de har skrevet et eneste ord ned. De er tålmodige og grundige, men nogle gange fortaber de sig så meget i deres planlægning, at de ikke får begyndt på den egentlige historie. Når de så alligevel er kommet godt i gang med at skrive, kan de nogle gange køre fast, fordi det kan være svært at ændre i det planlagte, selv om der dukker nye vinkler op, der kan gøre historien mere interessant.

”Gartnere” springer planlægningen over og begynder at skrive uden at vide, hvordan deres historie skal se ud, eller hvor den ender, som når man putter et frø i jorden og ikke ved, hvordan planten ser ud, før den begynder at gro. Nogle gange har de brug for at være i en særlig stemning eller mærke inspirationen, før de har lyst til at sætte sig ned og skrive. Til gengæld kan de skrive derudad i flere timer, hvis de først er kommet på sporet. Gartnere lærer personerne at kende, efterhånden som de dukker op i historien. Nogle gange er de nødt til at gå tilbage og skære teksten til, fordi den pludselig bevægede sig i en helt anden retning, end det først så ud til. De lader sig ofte gribe af de associationer, der dukker op, mens de skriver, og derfor kan de ende med at have en hel stak påbegyndte historier, som de ikke har fået gjort færdige.

Hvad enten du genkender noget fra dig selv i den ene eller den anden skrivetype herover, vil du nok opleve, at du har lidt fra begge to, men mest fra den ene. Der er ikke noget forkert ved nogen af fremgangsmåderne. Det er godt at planlægge og skabe en struktur for sin skriveproces. Det er også godt at være i stand til at gå lidt mere intuitivt til sin tekst og lade sig inspirere, efterhånden som historierne tager form.

Når du skal i gang med at skrive om dit liv, så anbefaler jeg, at du laver et minimum af planlægning for overblikkets skyld, selv om du mest genkender dig selv som gartner. Historierne er der allerede, men der er behov for at finde dem frem fra erindringens skattekiste og få struktureret din livsfortælling, så den både bliver overskuelig at skrive og spændende at læse. Det kan godt være, du har brug for at begynde med at skrive uden et plan for at komme godt i gang, men efter et stykke tid vil det være en god ide at se på det, du har skrevet og arrangere det i en form for struktur og lave en plan, som du så kan arbejde videre med.

Omvendt vil jeg anbefale dig, der mest genkender dig selv som arkitekt, at du ikke lukker af for de associationer, der kommer til dig, mens du er i gang med at skrive. Hvis du er midt i en historie og ikke har lyst til at slippe den, så noter ideerne ned, når de kommer, og vend tilbage til dem senere. Lad inspirationen komme og luk ikke af for sjove krøller eller interessante sidehistorier. Du kan altid skære det væk bagefter eller putte det ind et andet sted i din livsfortælling, hvis det gør historien for ustruktureret og vildtvoksende.

Når alt kommer til alt, er det vigtigt, at du trives med den tilgang, som du benytter dig af. Det er kun dig, der kan mærke, hvad der motiverer dig, og hvad der har en tendens til at slukke din skrivelyst. Hvis det kører helt i hårdknude for dig, så snak med en god ven om det, du allerede har skrevet, og de udfordringer, du står over for. Det er overraskende, hvor meget det kan hjælpe at dele sine historier med andre.

Hvis du har brug for hjælp til at finde motivation eller strukturere din livsfortælling, har jeg lavet minikurset ”Skriv om dit liv”, der kan give dig det lille ekstra puf, der får dig i gang med at skrive om dit liv. Det kan du læse mere om her.