Kom med i fællesskabet

Lad sproget leve

skrivetips sprog

Sproget er levende og forandrer sig hele tiden. Det kan der ikke være nogen tvivl om, når man sammenligner sprog på tværs af landsdele og generationer. Men der er også stor forskel på sproget i en arbejdsrelateret e-mail og i en fortælling.

Når du skriver på din livsfortælling, vil du sikkert gerne have, at sproget skal virke levende og engagere den, der læser din historie. Det kan være svært at praktisere, hvis du i dit arbejdsliv har været vant til at skrive meget faktuelt, kort og præcist.

Men hvad betyder ”levende sprog” egentlig?

Det kan godt være en subjektiv vurdering. Det, der fungerer for dig, fungerer måske ikke for din sidemand. Nogle vil måske foretrække et meget poetisk, billedskabende sprog, mens andre står helt af over for sådan en tekst. Og afsenderen – forfatteren – har jo sin individuelle skrivestil. Det er ikke alle, der har let ved at skrive poetisk – og det skal alle heller ikke gøre!

Det bedste, du kan gøre, er at forsøge at skrive enkelt. Så overgangen fra ”arbejdssproget” til ”fortællesproget” går ikke på at putte mere ”pynt” på dit sprog. Måske handler det i virkeligheden om, at du skal gå tættere på det mundrette, talte sprog.

Men selvfølgelig er der også nogle grundlæggende elementer, som du kan træne, og som altid vil forbedre en tekst, gøre den mere læseværdig – uden det i øvrigt har noget at gøre med indholdet. Herunder er der tre eksempler på dette.  

Rytme

Den første handler om rytmen i teksten. Det er i virkeligheden et synonym for variation. Sørg for, at sætningslængden er varieret. Skift mellem korte og lange sætninger. Mellem sætninger, der har ledsætninger, og sætninger, der står alene.

Varier også opbygningen af sætningerne. Lav ikke for mange sætninger med omvendt ordstilling, men brug dem som variation. Lad være med at begynde med det samme ord hele tiden. I en jeg-fortælling vil man ofte komme til at begynde mange sætninger med ”jeg”. Tænk på, hvordan du kan variere det.

Undgå gentagelser. Se efter, om du bruger de samme ord flere gange i samme afsnit. Det kan man godt nogle gange gøre som en effekt, men ofte bør man undgå det.

Brug et aktivt sprog og undgå for mange passive konstruktioner. Måske har du været vant til at bruge passiv på dit arbejde. Det er fx ofte et af kendetegnene ved breve fra myndighederne eller på skilte rundt omkring for at undgå subjektet, som man ikke kender. Man skriver ”Henstilling af cykler forbudt” i stedet for ”du må ikke sætte din cykel her”.

Fremvisning i stedet for referat

Det her er meget omtalt på skrivekurser. Nogle af jer har sikkert hørt det mange gange, hvis I har været på højskole eller andre kurser. På engelsk kalder man det ”Show, don't tell”. Grundlæggende betyder det, at din fortælling bliver meget mere levende og vedkommende, hvis du VISER din læser, hvad der sker, frem for at FORTÆLLE det.

Et eksempel:

”Jeg var meget stresset.”

Kan blive til:

”Jeg satte kaffe over og nærmest løb ud på badeværelset. Pjaskede lidt vand under armene og i ansigtet og klædte mig hurtigt på. Pulsen stod i ørerne på mig, mens jeg smurte madpakken, slugte kaffen i én mundfuld og greb min taske. Jeg slog et par gange på brystet, som om det kunne fjerne den brændende fornemmelse i spiserøret. Det blev sejlerskoene den dag, snørebånd var der i hvert fald ikke tid til, hvis jeg skulle nå bussen.”

Kan du mærke forskellen? I tekststykket står der ikke ordet ”stresset” nogen steder, men der er ingen tvivl om, at fortælleren har meget travlt.
Prøv at bruge dine sanser, når du skriver. Få din læser til at føle, smage, lugte og høre, hvad du oplevede. Det gør din tekst meget mere levende, end hvis du blot skriver et referat. Nogle gange kan det være en god øvelse, at du forestiller dig, at du er midt i situationen, og så beskriver den i nutid. Det kan gøre den mere nærværende for dig selv. Det betyder ikke, at du absolut skal skrive den i nutid, men det kan rykke den tættere på.

Giv plads til læseren

Det kan også hjælpe dit sprog, hvis du forestiller dig, hvem din læser er. Hvis du skriver til din familie, så tænk på et af dine børn eller børnebørn. Ellers tænk på en ven eller en bekendt. Forestil dig, hvordan de vil reagere, når du læser historien for dem. Forestil dig også, hvilke spørgsmål de vil stille. Hvad vil de vide mere om? Hvad vil de måske synes er kedeligt?

Giv dem også plads til selv at reflektere over det, du skriver. Det er et godt greb at antyde – og ikke altid skrive det hele. Det er også godt at bruge humor eller spille på det groteske, hvis du har en historie, der egner sig til det.

Hvis du har mod på det, kan du også prøve at tænke på et teater og skrive dine historier som scener i et skuespil, gerne med replikker. På den måde VISER du din læsere, hvad der skete, de er publikum, der OPLEVER din historie og bagefter skal have plads til at REFLEKTERE over den.

Der er selvfølgelig også andre indgangsvinkler til det levende sprog, men disse tre er ret afgørende for at skabe en sprogligt spændende og medrivende fortælling.

Hvis du har lyst til at arbejde mere i med sproglige elementer, der kan løfte din fortælling, har jeg et minikursus, som giver dig 20 sprogtips, der kan løfte din tekst. Det hedder "Skriv så det fænger" - læs mere om det her.

God fornøjelse med dit skriveprojekt.

Hvis du har brug for flere ideer til, hvad du kan skrive om, er der masser af inspiration at hente i min guide "Sådan udvælger du dine bedste historier".

Den vil jeg gerne høre mere om!

Gå ikke glip af mine gratis vejledninger og inspirerende artikler!

Få undervisning, motivationsboostere og nyt om kurser og aktiviteter direkte i din inbakke: