En livsfortælling kan også være et afgrænset vindue til en periode i dit liv, hvor du oplevede noget særligt, der satte aftryk og måske endda ændrede din livsbane.

Når man siger ”livsfortælling”, tænker man ofte på en tekst, der begynder med fødsel og barndom og bevæger sig videre gennem livet, så langt som fortælleren nu er kommet. Det er ikke den form, jeg anbefaler til de fleste. For det første kan det virke uoverskueligt at skrive om HELE sit liv. Mange går i stå undervejs, fordi der går for lang tid, før de kommer til det, de har mest lyst til at skrive om. For det andet bliver det ikke altid en god læseoplevelse for modtageren af fortællingen, fordi det bliver for langt og omstændeligt.

Men i visse tilfælde kan det alligevel give god mening. Hvis du ønsker at videregive en bestemt periode i dit liv, fx en livskrise, et sygdomsforløb, en jordomrejse, et spændende kulturmøde eller et andet tematisk begrænset forløb, er den kronologiske tilgang et godt arbejdsredskab.

Det kan også være, at du gennem et traumatisk sygdomsforløb eller efter en voldsom begivenhed bærer på vigtige livserfaringer og refleksioner, som du gerne vil dele med andre, der er eller har været i lignende situationer.

Selv om kronologien i sådan en fortælling umiddelbart giver sig selv, kan du også skrive den som en såkaldt rammefortælling, hvor du fx lægger ud med en situation i nutiden og derfra ser tilbage på forløbet. Det giver plads til de refleksioner, som du sidder med nu, når du på udvalgte steder i fortællingen atter vender tilbage til nutiden. Det kan også være godt for læseren at få en lille pause fra en intens fortælling om traumer og smerte, hvis det er sådan nogle oplevelser, du gerne vil dele.

Den største udfordring i en fortælling af denne type ligger i, hvor meget du ønsker at udlevere dig selv, og hvor stor detaljegraden skal være. Selv om det handler om en begrænset periode, så husk alligevel at sætte et mål for, hvad du vil med fortællingen, og sorter de uvæsentlige detaljer fra. Kom til sagen, kom ind til kernen, spring gentagelserne over og gå let hen over perioder, hvor der ikke sker nogen udvikling i historien.

Lav evt. en tidslinje over forløbet og noter vigtige, konkrete episoder og oplevelser ud for hvert punkt. Så behøver du ikke skrive dem i rækkefølge, men kan allerede fra begyndelsen danne dig et overblik over, hvilke episoder du gerne vil begynde med at skrive. Det kan især hjælpe dig, hvis der er visse oplevelser, der er svære at skrive om. Du kan springe dem over i første omgang og så vende tilbage til dem senere.

Du kan også tage detaljer med fra dit liv før den periode, du skriver om, hvis disse detaljer betyder noget for dine eller dine nærmestes reaktioner, eller hvis der er en klar sammenhæng mellem dine tidligere oplevelser og den situation, du fortæller om.

Hvis du er usikker på, hvor grænsen går mellem personlige og private detaljer i din fortælling, har jeg skrevet en artikel om dette emne her.

Du kan også finde en lidt grundigere gennemgang af struktur og en metode til at udvælge de episoder, du vil have med i din fortælling, i min vejledning ”Sådan skaber du struktur i din livsfortælling”.